Kanaliserede budskaber

ved Britt Wackerhausen

07.09.12

Det har været en spændende sommer!

 

Dels fordi jeg rent uddannelsesmæssigt møder nye udfordringer, dels fordi jeg i arbejdet med mig selv, prøver nye veje.

 

Jeg har, siden jeg påbegyndte min sommerferie, næsten hver dag foretaget nogle øvelser ude i naturen, foran mine elskede dahliaer.

 

Jeg har foretaget disse øvelser i en oval cirkel af sten, som jeg følte mig draget til at fremstille.

 

Cirklen var ikke stor, max. 3 x 2 meter, men den har beriget mit liv med en energi, som føles så stor og givende!

 

Jeg har godt nok måttet samle min cirkel sammen nogle gange, for at min mand kunne slå græsset, men det har den ikke taget skade af, der er også blevet ændret på stenene, som deltager i cirklen, enkelte nye er på forunderlig vis dukket op, og har uden videre vrøvl været en ny naturlig del af den.

 

I øjeblikket er cirklen samlet sammen - rent fysisk - den ligger i en lille cirkel i mit dahliabed, for sidste weekend mens jeg deltog på en messe i Hedensted, havde min mand gang i slåmaskinen igen.

 

Det sjove er – at det var helt rigtigt – at den skulle samles sammen, for den skal nemlig ændres igen, den bliver større og mere rund i stedet for oval, og nok en gang, kommer der nye og flere sten til stede.

 

Jeg glæder mig til, at omlægge den rent fysisk her i weekenden, for psykisk så mærker jeg jo tydeligt tilstedeværelsen af cirklens energier, når jeg dagligt går ud for at nyde stilheden og energien, og for at udføre mine øvelser.

 

 

Jeg mærker stor tilstedeværelse af afdøde, og min ældste datter, som altid har været i stand til at se og kommunikere med afdøde, formidler energier til mig, som skal hjælpe mig med min åbning.

 

 

Jeg er utroligt taknemmelig for at have en så powerfuld hjælpende hånd i min nærhed!

 

 

Det har ikke altid været lige sjovt, for jeg har følt mig ”uduelig” og ”dum” fordi, jeg ikke har været i stand til at se og høre, hvad jeg så tydeligt mærker nærværende. Men jeg ved, at disse følelser er ved at vige til fordel for en indsigt, en viden og en evne til at se, høre og kommunikere ikke bare med de afdøde, men også med naturens væsner, som jeg også kraftigt føler/mærker tilstedeværelsen af.

 

I starten når min datter og min far(som jo døde i januar) drillede mig i forsøget på at få mig til at åbne op, blev jeg fuldstændigt slået ud af min inkompetence, men nu ved jeg, at det ikke varer længe før sluserne åbnes helt, og ikke bare på klem, som det hidtil har været tilfældet!

 

Tusind tak for hvert eneste menneske, som har krydset min vej i længere eller kortere perioder af mit liv, det er med stor taknemmelighed, jeg ser tilbage.

 

Det er en gave, at jeg er blevet bedre og bedre til at leve i nuet, at jeg har åbnet mine øjne og mit hjerte for det faktum, at jeg er lykkelig!

 

Tak for livet!

 

Tak for det nu, jeg lever i!

 

 

Kærligst Britt

18.07.12

I de sidste par dage har jeg deltaget i en workshop med Rickie og Michael Beckwith.

 

 

Wow!!!

 

 

Jeg er nødt til at dele nogle ord med Jer, som bliver ved med at gentage sig selv inden i mit hoved:

 

 

In The Land Of I Am

 

I am, more than I have been

 

I am, more than I will be

 

I am, ALL that I am!

 

Stammer fra en sang af Rickie B. Beckwith

 

 

Det har været en utrolig oplevelse, ja – jeg vil ligefrem sige livs ændrende oplevelse.

 

 

Det var stærkt!

 

 

Der er ingen tvivl i mit hjerte, disse to mennesker arbejder helhjertede for, at vi alle sammen skal blive opmærksomme på kraften/spørgsmålene i vores indre.

 

Vi er alle sammen så meget mere end blot et menneske!

 

Vi er spirituelle væsner med menneskelige oplevelser, men vi behøver ikke lade os holde tilbage af vores menneskelige sind og krop.

 

 

Vi skal stille spørgsmål, som f. eks

 

 

Hvad er kærlighed?

 

Hvad er medmenneskelighed?

 

Hvad er mit livs vision?

 

 

Derpå skal vi skaffe ro til at høre, hvad vores indre fortæller os.

 

 

Ikke at dette er nyt for mig… Det var bare SÅ kraftfuldt, at det var i stand til at rokke mig ud af det dødvande, som i længere tid har omgivet mig!

 

Jeg sad der med et spørgsmål formuleret på engelsk, men kom alligevel ikke ud med det – og det var der god grund til, for svaret kom prompte, uden min deltagelse..

 

Mit spørgsmål var; ”hvorfor vælger jeg så ofte, at undlade at meditere, når jeg ved, at det bedste for mig ville være at bruge tiden på meditation?”

 

Ifølge Michael Beckwith er det egoet, som afholder mig fra at meditere, og det giver god mening, i hvert fald for mig!

 

 

Det kan vise sig på mange måder bl.a.

 

- Man vælger at udføre noget andet – når man har bestemt sig for en eller anden aktivitet.

 

- Man kan blive døsig og falde i søvn, når man sætter sig for at finde ro i sit indre, også selv om man ikke er træt.

 

- Man kan blive ked af det, og derfor afholde sig fra sit forehavende.

 

Dette er nogle få af egoets måder at manifestere modstand mod ændring, men når man genkender dem, er det meget lettere at afvise normal adfærd, og begive sig ud på nyt terræn!

 

Et eller andet sted… har jeg læst/hørt, at det man har allermest modstand på, det er det, man behøver mest af alt!

 

Det hænger jo glimrende sammen med Michaels teori.

 

 

Ethvert problem – er et spørgsmål, som venter på at blive stillet!

 

Efter hver spørgsmål – er der et svar, som giver dig forståelse for, hvilke skridt du skal tage og hvilke handlinger/følelser du skal slippe!

 

Efter hvert svar – er der en ændring i din adfærd, som venter på at blive udført!

 

Efter hver ændring – er der en indsigt!

 

Efter hver indsigt – er der en action(way of living!) – som udvider din forståelse, din overbærenhed og dit samhør med altet.

 

o.s.v

 

Men det skal være det rette spørgsmål..

 

Ikke/ALDRIG – hvorfor er det lige mig? - eller hvordan skal jeg gøre?

 

Hellere noget i retningen af:

 

 

”What must I become”

 

”What do I already have, that can be in service of this?”

 

“What do I need to let go of”

 

Jeg synes, det er så KRAFTFULDT på engelsk!

 

 

At tro -> fordi du tror, lever du dit liv på en bestemt måde.

 

Via din levemåde, opnår du -> indsigt

 

Er du kommet til indsigt -> fører dette til en ændret måde at leve på!

 

 

At tro – er ikke det samme som at vide!

 

Viden kommer, når du er åben og arbejder med dig selv, og via dette opnår indsigt!

 

Via indsigt(Du VED- din overbevisning er ikke længere baseret på tro!) – ændrer du måden, hvorpå du lever!

 

 

Awake, alive, aware!

 

 

Det var let at høre/mærke Rickie og Michaels stærke indsigt!

 

Jeg kunne blive ved i evigheder, men vil blot slutte med endnu nogle stærke sætninger, gengivet af Rickie:

 

 

I love my self so much!

 

That I can love you so much!

 

That you can love you so much!

 

That you can start loving me!

 

Nogle ord, som Rickie har hørt til et fundraising for Nelson Mandela, hun har sat musik til og udbredt dem siden sidst i 80´erne.

 

 

Denne sang, sang vi alle sammen til os selv og hinanden, vi så hinanden dybt i øjnene og sang hvert ord af et ærligt hjerte, vi sang det til vildt fremmede mennesker, som pludseligt var en helt naturlig del af vores liv!

 

Tusind tak for en uforglemmelig oplevelse!

 

 

Hov!

 

 

Jeg havde nær glemt noget vigtigt!!

 

 

Jeg mødte desuden en ung mand, Rabia Hayek, han har sammen med 2 andre unge mænd stiftet:

 

Do as one!

 

Doasone.com

 

Det handler om at få hele verden(gerne 1 billion mennesker) til at føle ”oneness” at trække vejret via åndedrætsøvelser gerne med det samme, men i hvert fald den 11/11-12

 

 

Her i Danmark foregår det kl. 22.00 den 11/11-12

 

 

Den første time skal du beskæftige dig med noget, som giver mening, noget som gør dig glad, noget som sætter dig i forbindelse med følelsen af ”oneness”

 

Dans, mediter, bed, syng, le, mal eller så meget andet – det der betyder mest for dig!

 

Kl. 23.00 forenes vi så alle i fælles åndedrætsøvelser i 11 minutter eller så længe det nu varer på doasone.org

 

 

 

Kærligst

 

Britt

17.06.12

Hvor er der meget, som er uvist – hvor er der meget, jeg - som menneske, ikke er bevidst om, og hvor er der meget, der forandres!

 

 

Jeg har været så heldig, at blive gjort opmærksom på zoneterapi, og har været af sted nogle gange nu.

 

Det er en fornøjelse, dels at mærke, hvorledes min krop reagerer på behandlingen, dels at mærke, hvorledes Helle med stor indsigt tager fat i lige præcis de issues, som er mest nærværende i det øjeblik, hvor jeg ligger på hendes briks.

 

På grund af zoneterapien er jeg blevet mere opmærksom på min krop, og på dens reaktioner, det er spændende men også en lille smule angstfremkaldende, for når jeg sådan bliver opmærksom på kroppen, så er jeg jo nødt til at reagere…

 

At reagere på min krops reaktioner, det er ellers ikke en sport, som jeg har gjort en stor dyd ud af, og netop derfor virker det så voldsomt på mig, at reaktionerne nu på stribe melder sin ankomst!

 

Jeg har læst i en bog af Mads Bo, styrmand for ”High on life”, at grunden til at vi et helt liv kan negligere vores krops helbred, netop er – at vi ikke dør, af det vi byder vores krop, i hvert fald ikke lige på stedet!

 

Det ramte mig – han har helt ret – i hvert fald er den sætning ganske rammende for mit vedkommende.

 

Jeg har i ca. halvdelen af mit voksne liv været overvægtig, der har været perioder, hvor jeg har kæmpet, og har været ”næsten” normalvægtig, men i størstedelen af de sidste 25 år, har min vægt været alt, alt for høj.

 

Det har ikke generet mig – fysisk – i hvert fald ikke på en sådan måde, at det har afholdt mig fra at ”nyde” livet, både når det gjaldt de spiselige goder, men også når det gjaldt evnen til at sidde stille og nyde livet.

 

Jeg har aldrig været den store nyder af fysisk livsudfoldelse!

 

Men psykisk kan jeg mærke, at jeg pga. overvægten har holdt mig tilbage, fra mangt og meget, i de første år ikke fordi jeg fysisk havde problemer med at følge med, men jeg kan mærke – at det er det, som mere og mere gør sig gældende. Jeg holder mig tilbage af angst for ikke, at være i stand til at følge med!

 

Det er et ubehageligt sted at opholde sig, og det er endnu mere ubehageligt, når jeg er nødt til at forholde mig til det faktum!

 

Fordi – jeg er startet op på zoneterapien – har jeg via min krop fået åbnet øjnene for diverse skavanker, som jeg ikke kan klandre andre end mig selv, og min livsstil!

 

Der er ikke nogen, som ved et trylleslag kan ændre på de forudsætninger, jeg indtil nu har budt mig selv!

 

Den eneste, som er og kan være ansvarlig for mit velbefindende både psykisk og fysisk, sidder her en sen nattetime foran computeren – for at lette mit hjerte og forsøge at få lidt styr på mine tanker!

 

Jeg har i denne uge opsøgt både diætist og fitnesscenter, det har i den grad tricket min angst.

 

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, - at de havde 2 hoveder, - at de var udstyret med skarpe tænder, eller at de ville kaste et enkelt blik på mig - måle mig, og finde mig forkert og ikke værdig til at deltage! – i hvert fald var angsten tæt på at få ”overtaget”, når jeg tænkte på, hvilke aftaler jeg havde indgået!

 

Det var tæt på, jeg ikke kunne styre min stemme, da jeg rystende af angst ringede for at aftale tiden med fitnesscentret, og heldigvis lagde jeg alle kort på bordet, så da jeg mødte frem, var det den sødeste dame, som tog imod mig.

 

Hun var ikke spor frygtindgydende, og de andre, som på daværende tidspunkt deltog i træningen, de virkede heller ikke frygtindgydende, de var alle sammen helt menneskelige og meget venlige!

 

Jeg har ikke meldt mig ind i fitnesscentret, det kræver endnu en kamp i den ”indre boksering” – og I ved ”fysisk udfoldelse” – det er ikke lige mig, nå men jeg får ikke lov til at hvile på laurbærrene, min yngste datter – hun puffer venligt – men yderst bestemt til mig, ”kom nu i gang mor!”

 

Det er sjovt, som mine børn tager ansvar for mit velbefindende, og yderst rørende!

 

Det er ikke bare den yngste datter, som via sin puffen viser sin omsorg, den ældste datter – følger nøje mit velbefindende og forsøger at få mig ”op af sofaen”, min yngste søn – tager resolut hunden og sin ”gamle” mor med på gåtur, min ældste søn er i øjeblikket meget langt hjemmefra – helt i Australien, så han kan af gode grunde ikke puffe så meget til mig.

 

Selv min mand yder en indsats… griner højt!

 

Han er ellers ikke den store tilhænger af ”sund mad”, han elsker stegt flæsk, kartofler og sovs, men tro det eller ej, selv han er kommet med rosende ord, når vi har fået mad uden den elskede sovs eller kød med en fedtmængde, som adskiller sig betydeligt fra flæsket.

 

Nu skal det ikke lyde som om, vi har levet af stegt flæsk og persillesovs, men vi har altid været glade for ”god” mad i rigelige mængder!

 

Uha – det blev en længere omgang!

 

Måske skal jeg lige tilføje, at min pludselige interesse for min krops velbefindende, højst sandsynligt også er tricket af min fars død.

 

Han var et menneske, som elskede livets lyksaligheder, god mad med masser af hjemlig hygge og ikke alt for megen fysisk udfoldelse.

 

Når den ene af ens forældre sådan forlader denne jord, bliver man i den grad opmærksom på, at ”jeg” er den næste i rækken!

 

Ikke - at jeg er bange for at dø!

 

( Jeg ved jo – at livet ikke slutter med kroppens endeligt! )

Men – jeg er bestemt ikke færdig med at leve livet!

 

 

Jeg ønsker dig en fantastisk og lykkebringende sommer, må også du blive i stand til - at se din angst i øjnene!

 

 

 

 

Kærligst Britt

06.05.12

Dagen i dag - har været en mærkelig dag…

 

Jeg er/har været dybt sørgmodig indeni, og har haft utroligt svært ved at hive mig selv op ved sokkeholderne!

 

Min datter har givet mig en rørende besked fra min far, og jeg har tudet og tudet -ikke bare over beskeden, men også over alt muligt andet!

 

Jeg har været urimelig, har skældt ud, har i det hele taget været noget af en mundfuld for min familie.

 

Da jeg på et tidspunkt bad om et knus fra min mand, sagde han ” det er godt gjort – du har lige skældt mig ud!” – hvorpå jeg måtte fortælle ham, at det jo er når man mindst har fortjent det, at man har allermest brug for det!

 

Jeg fik et stort og varmt knus – som gjorde godt helt ind i sjælen!

 

 

Det har ellers været en fantastisk bededagsferie, jeg har fået sat alle mine dahliaknolde (102 stk.) Ih hvor jeg glæder mig til at se, hvor mange der bestemmer sig for at titte frem, men uanset, hvor mange der kommer, så vil jeg glædes over dem, og elske dem højt!

 

Desuden har min mand ønsket, at vi satte kartofler, så vi har sat kartofler, så det er en ren fornøjelse, og løg(3 slags) og gulerødder og rødbeder – hvilket vil sige, at selv om vi har udvidet vores lille have til noget nær det dobbelte, så er der stadig ikke plads til salat og hvad jeg ellers måtte have købt ind til, i mine dagdrømme.

 

Haven vokser altså – spændende at se, hvordan det ender med at komme til at se ud!

 

Når nu man tænker på, at vi som sådan absolut ikke er havemennesker!!!!!

 

 

 

Jeg har bedt om, at jeg måtte få hjælp.

 

Hjælp til at slippe mine blokeringer og min angst.

 

Jeg har bedt om, at jeg måtte blive i stand til, at høre de stemmer, som fortæller mig mine kanaliseringer, og de stemmer, som hjælper mig på vej.

 

Når jeg modtager kanaliseringer, så kommer det ud via mine fingre, jeg skriver efterhånden, som det kommer frem i mit hoved.

 

Når jeg kanaliserer til andre, kommer ordene desuden, mens jeg tegner, men jeg hører altså ikke decideret de stemmer, som afleverer beskederne.

 

Jeg har også bedt om, at måtte blive i stand til, at kunne se dem.

 

Jeg er helt klar over, at hvis bare jeg kunne slippe de forventninger, som jeg har - om hvorledes det alt sammen skal foregå, så ville jeg have meget lettere ved det hele…

 

 

Jeg begyndte at få ”skældud” hele tiden, og det syntes jeg faktisk ikke, jeg havde fortjent, så jeg tænkte ”hvorfor det?” indtil jeg kom i tanker om, at jeg jo selv havde bedt om, at blive ledt på den rette vej!

 

 

Ha ha – det er sgu ikke altid lige let, når man får den vejledning, som man ber´ om, så er man heller ikke tilfreds! (man –> Britt)

 

 

Jeg har kanaliseret nogle skønne kort med tekster, som man kan trække, når man har brug for lidt hjælp – indtil nu er der 30 stk. – jeg syntes selv, de er fantastiske – og jeg glædes meget over dem. (man -> alle - som skulle have brug for det - også Britt)

 

Jeg er pt. ved at mangfoldiggøre dem, så de også kan blive til glæde for andre – jeg vil have de første sæt med, når jeg skal på messe i Silkeborg(Lunden) den 19.-20. maj.

 

Hvis du har lyst til at bestille et sæt, kan du sende mig en mail(Briwac@hotmail.com).

 

(skriv skønne kort - i tekstfeltet)

 

 

Jeg ønsker dig en dejlig sommer, tak fordi du kiggede forbi.

 

 

Kærligst Britt

12.02.12

Hvor har det været en utrolig givende oplevelse, at dele mine tanker og oplevelser omkring min fars død med Jer – I har ved Jeres tilkendegivelser, tanker og fortællinger – hjulpet mig videre.

 

 

Tusinde tak!

 

 

Der er sket meget siden!

 

 

For det første – jeg er blevet optaget på uddannelsen til social- og sundhedsassistent – HURRA for det!

 

Jeg glæder mig helt enormt, og selv om jeg ved, at uddannelsen indeholder mange arbejds- og studietimer, så VED jeg bare, at dette er det rigtige - næste - skridt for mig.

 

Tænk at jeg kan være SÅ heldig!

 

Jeg kender allerede nogle af mine studiekammerater, og jeg er overbevist om, at vores klasse bliver en fantastisk klasse, med rum for alle og megen glæde og hjælpsomhed.

 

 

For det næste – så har jeg været på messe i Silkeborg, en lille ”intim” messe med ganske få udstillere, det var en rigtig god oplevelse, hvor jeg mødte nogle meget interessante mennesker, bl. a. hørte jeg et foredrag med Lars Mygind om tankefelt terapi – hvor var det spændende, og nyt for mig– og så alligevel på samme tid - var det, som om det gav genklang i mit indre.

 

 

For det tredje – så skal jeg lige straks på messe igen, denne gang i Vejle – send mig en mail mrk. ”messe Vejle” – så sender jeg dig fribilletter…

 

Vejle er ikke nogen stor messe i forhold til andre messer jeg har besøgt, men den er meget større end Silkeborg, og jeg glæder mig til at komme af sted og måske møde DIG!

 

 

 

For det fjerde – så har en rigtig god ven ”René Sønderbæk” ”Livets Karrusel” sendt mig en E-bog – som han selv har skrevet, jeg er gået i gang med at læse den, og den virker lovende.

 

”Naturånder og kraftsteder” hedder bogen.

 

 

 

For det femte – så har jeg i min hverdag mødt en person med en skjult agenda, det er sjældent, jeg oplever dette, og det kommer som en meget stor overraskelse for mig, når jeg udsættes for sådan noget!

 

Jeg er simpelthen sådan indrettet, at jeg tror på det gode og oprigtige i andre mennesker, så hvis nogen omgås sandheden lidt let eller direkte lyver, så har jeg svært ved at tro, at det virkeligt sker. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor det er nødvendigt..

 

Min mand fortæller mig ”ofte”, at jeg er for ærlig, men man kan da for pokker ikke være ”for” ærlig – kan man?

 

Det kan da ikke være rigtigt, at noget skal stikkes under stolen, eller fremlægges som andet end det, det i virkeligheden er – kan det?

 

Hvis et andet menneske ønsker oplysninger fremlagt, som jeg kan være behjælpelig med, så spørg da for pokker! Er det muligt for mig at svare, så svarer jeg uden nogen form for dikkedarer….

 

 

Ups – der fór vist en rappenskralde i mig – GRINER HØJT!

 

 

Sådan én indeholder jeg også, selvom det kan være svært for mig at acceptere..

 

 

Især her efter min fars død, dukker ”hun” hurtigt frem.

 

 

Jeg har også været meget mere følelsesladet, og heldigvis har jeg ladet alt komme til udtryk. (Mine børn siger ikke - heldigvis … de syntes vist, det har været en hård omgang(GRINER HØJT – ENDNU EN GANG!))

 

 

Jeg håber, at jeg dermed med tiden formår at slippe al den sørgmodighed/længsel/arrigskab, som jeg på grund af denne oplevelse har fået hul ind til.

 

 

Så den ”nye” forbedrede udgave af Britt kan afløse den ”gamle”, som stadig har en del følelser i klemme!

 

 

 

 

Kærligst Britt

08.01.12

Jeg har lige mistet min far!

 

Et af de vigtigste mennesker i mit liv, har forladt denne jord.

 

Det er underligt – hvordan jeg er påvirket af dette faktum, forleden da jeg fulgtes med min far mod hospitalet i det, som skulle vise sig at være hans allersidste køretur, bad jeg om, at det måtte gå, som det var bedst for min far.

 

Jeg bad til, at han måtte få hjælp og styrke til at vælge den retning, som for ham var bedst.

 

Da vi kørte hjemmefra i ambulancen, var der ingen kontakt, og der blev arbejdet intenst for at hjælpe min far tilbage til livet. Han kom til bevidsthed inden vi nåede hospitalet, og han var helt sit gamle jeg, bortset fra smerterne, som var en nærværende realitet.

 

I løbet af ret kort tid, stod det fast, at far var i gang med de allersidste timer, og det giver mig stor glæde, at han selv var i stand til at vælge, hvilken vej han ønskede at gå.

 

Min far var, som jeg, overbevist om at livet ikke slutter med kroppens endeligt, og han forlod dette liv uden angst, velvidende at dette ikke var sidste gang, vi så hinanden.

 

Han var omgivet af hele familien i sin sidste stund.

 

Det var en stille og værdig afslutning på et liv, som havde familiens velfærd som omdrejningspunkt, samtidig med han beskæftigede sig med universets undere og hemmeligheder.

 

Det der er lidt underligt for mig, det er, at samtidig med jeg er fuldt bevidst om, at livet ikke slutter med døden, så er jeg fuldstændig slået ud følelsesmæssigt, jeg savner min far helt forfærdeligt, og det selv om jeg allerede mærkede hans nærvær hurtigt efter døden, han var med, da familien var samlet for at få en nærmere sundhedsfaglig forklaring på hans alt for tidlige død.

 

(Det gjorde mig godt, og heldigvis kunne jeg dele dette nærvær med min ældste datter, som mærkede det samtidig)

 

Desuden har jeg modtaget en kanalisering fra ham, hvor han fortæller om sin sidste tid, og sine følelser for os.

 

Min far var et følsomt og meget omsorgsfuldt menneske, han reagerede mod uretfærdighed og han var sine venners ven, han gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe, og han stod altid ved vores side, ja ikke bare vores side, han stod ved alles side og havde mange tætte relationer.

 

Dette blev tydeligt afspejlet i reaktionerne på hans død, der har været mange tilbud om hjælp, mange henvendelser som viste hvor stor betydning han har haft i andre menneskers liv.

 

Der var stort fremmøde til hans begravelse, som var en smuk oplevelse.

 

Tusind tak – fordi jeg på nærmeste hånd har oplevet, hvor værdigt og roligt man kan møde døden, når man ved, at kroppens endeligt ikke er det sidste!

 

Jeg holdt min far i hånden, og det var et fast og kraftfuldt håndtryk helt ind i døden.

 

Tak for al den hjælp vi er blevet tilbudt!

 

Tak for al det nærvær vi har modtaget!

 

Tak – fordi I har afspejlet min fars sjæl så tydeligt!

 

Tak!

 

 

Britt